Sådan tjekker du kvaliteten af brugte byggematerialer

At købe brugte byggematerialer er en fornuftig beslutning. Du sparer penge, og materialerne undgår containeren. Men det kræver et kritisk blik. I denne guide gennemgår vi, hvordan du vurderer kvaliteten af de mest almindelige genbrugsmaterialer.

Den generelle tjekliste

Uanset materialetype bør du altid undersøge:

• Fugt: Er materialet tørt? Lugt efter muggen lugt, kig efter misfarvninger
• Strukturel integritet: Er der revner, brud eller deformationer?
• Skadedyr: Tjek tømmer og lægter for borehuller fra insekter
• Farlige stoffer: Materialer fra før 1990 kan indeholde asbest, PCB eller bly
• Dimensioner: Mål selv. Stol aldrig blindt på opgivne mål

Materialepas: Dokumentation du kan bruge

Det mest effektive værktøj til kvalitetsvurdering er et materialepas. Teknologisk Institut har udviklet en standard med 75 egenskaber, der dækker alt fra dimensioner til brandklasse og forventet restlevetid.

Når du køber materialer med et tilknyttet materialepas, har du dokumentation for:

• Materialets oprindelse og alder
• Funktionel og æstetisk stand
• Eventuelle farlige stoffer
• Tekniske egenskaber (brandklasse, U-værdi, lydklasse)
• Forventet restlevetid

Kategorispecifikke tjek

Mursten

• Bank på dem: en klar, klingende lyd = god kvalitet. Dump lyd = mulig frostskade
• Tjek kanterne: afskallinger og manglende hjørner reducerer styrken
• Vurdér mørtelrester: kalkmørtel kan fjernes. Cementmørtel er meget svær
• Farvevariation: varierer fra sten til sten? Det kan være en æstetisk fordel eller udfordring

Vandoptagelsestest: Dyp en mursten i vand og hold øje. En god mursten optager vand langsomt og jævnt over hele overfladen. Hvis vandet suges ind hurtigt og stenen bliver gennemblødt på få minutter, er den porøs. Porøse mursten er sårbare over for frost, fordi vandet udvider sig, når det fryser. I praksis: dyp stenen halvt ned i en spand vand i 10 minutter. Hvis vandlinjen kryber mere end 2-3 cm op over vandoverfladen, er stenen for porøs til udvendig brug.

Mål dimensionerne: Ældre danske mursten varierer i størrelse. Formatmursten (228 x 108 x 54 mm) blev standardiseret i midten af 1900-tallet, men variationer forekom i ældre byggeri. Køber du 500 genbrugssten fra en nedrivning, så tag 10 tilfældige sten ud og mål dem. Varierer de mere end 5 mm i længde eller bredde, får du problemer med at holde et ensartet forbandt. Det kan stadig lade sig gøre, men det kræver mere tid og mere mørtel.

Mørteltypen har betydning for genbrugsværdien: Sten muret med kalkmørtel kan renses relativt nemt, fordi kalkmørtel er blødere end stenen selv. Sten muret med cementmørtel (typisk fra 1960 og frem) er en anden historie. Cementmørtel binder så hårdt, at du risikerer at flække stenen ved afrensning. Spørg altid sælgeren, hvilken mørtel der er brugt. Kan de ikke svare, så prøv at skrabe i mørtelresterne med en skruetrækker. Kalkmørtel smulder. Cementmørtel gør ikke.

Træ (gulve, tømmer, lægter)

• Stik med en skruetrækker: blødt træ = råd
• Kig efter borehuller: tegn på borebiller eller træorme
• Tjek for vridning: er tømmeret lige? Vrid og bøjning kan gøre det ubrugeligt
• Mål tykkelsen: trægulve skal have et tilstrækkeligt slidlag (typisk min. 3-4 mm massivt træ over fer/not) for at kunne afslibbes

Mål fugtindholdet: En fugtighedsmåler koster omkring 200 kr og er en af de bedste investeringer, du kan gøre, hvis du køber brugt træ regelmæssigt. Stik den ind i træet flere steder. Til indvendig brug skal fugtindholdet være under 18%. Over 20% er der risiko for skimmel og svamp. Træ, der har ligget udendørs under en presenning, er næsten altid for fugtigt til direkte brug. Det skal tørstables indendørs i uger, måske måneder, før det er klar.

Tjek for CCA-imprægnering: Træ med et grønligt skær er sandsynligvis CCA-imprægneret (Chromated Copper Arsenate). Denne behandling blev brugt bredt i Danmark frem til slutningen af 1990'erne, især til udendørs konstruktioner som hegn, terrasser og legeredskaber. CCA-træ indeholder arsen og må ikke bruges indendørs. Det må heller ikke brændes. Kan du se en grønlig nuance i træet, specielt på tværsnittet, så behandl det som CCA og brug det kun udendørs, eller lad helt være.

Træarten gør en forskel: Ikke alt brugt træ er det samme. Eg er hårdt og holdbart, men tungt at bearbejde. Fyr er lettere og billigere, men blødere og mere sårbart over for fugt. Lærk har naturlig modstandsdygtighed mod råd og er godt til udendørs brug uden imprægnering. Kig på endetræet: eg har synlige marv-stråler, fyr har tydelige årringe med stor forskel mellem vår- og sommerved, og lærk har en rødlig kerne. Træarten bestemmer, hvad materialet egner sig til, så det er værd at vide, hvad du køber.

Vinduer og døre

• Åbn og luk: går de frit? Sætter de sig?
• Tjek tætningslister: sprøde eller manglende lister kan udskiftes
• Termoruder: er der kondens mellem glaslagene? Hvis ja, er ruderne punkterede
• Beslag: fungerer låse, greb og hængsler?
• Energiklasse: relevant for ydervinduer og yderdøre

BR18 og U-værdikrav: Skal vinduet sidde i en ydervæg, stiller Bygningsreglementet (BR18) krav til energiydelse. For ydervinduer er kravet en U-værdi på maks. 1,40 W/m²K ved udskiftning i eksisterende byggeri. De fleste termoruder fra før 2000 har U-værdier omkring 2,8-3,0, og de opfylder ikke kravet. Brugte vinduer med energiglas (lavemissionsbelægning) fra efter 2005 kan stadig leve op til kravene. Tjek altid den specifikke U-værdi, før du planlægger at bruge et brugt vindue i en klimaskærm.

Aldersbestemmelse af termoruder: De fleste termoruder har en produktionsstempel i afstandsprofilen mellem glassene. Kig i hjørnet af ruden efter en lille etiket eller stempel. Afstandsprofilen (spaceren) afslører også alderen: aluminium-spacere er ældre og har dårlig isolering i kanten. Varmkant-spacere (typisk sorte eller grå) er nyere og bedre. Termoruder har en typisk levetid på 20-25 år, så ruder fra før 2000 er i risikozonen for punktering, selv hvis de ser fine ud i dag.

Ramme-materiale: Trærammer kræver vedligeholdelse, men kan repareres og males. Aluminiumsrammer er vedligeholdelsesfri, men har dårligere isoleringsevne, medmindre de har termisk brudt profil. Plastrammer (PVC) er billige og isolerer fint, men de kan ikke repareres, hvis de er bøjede eller revnede, og de gulner med tiden. Til genbrugsvinduer er trærammer ofte det bedste valg, fordi skader kan udbedres lokalt.

Gulvfliser og klinker

Tjek klæberen for asbest: Fliser lagt før 1987 kan være sat med sort klæber, der indeholder asbest. Sorte klæberrester på bagsiden af flisen er et advarselstegn. Du kan ikke se asbest med det blotte øje, men sort, sejt klæber fra den periode bør behandles som asbestholdigt, indtil det modsatte er bevist. Få det testet, eller vælg fliser, hvor bagsiden er ren.

Mål tykkelsen: Gulvfliser skal have ensartet tykkelse for at kunne lægges jævnt. Tag 5-6 fliser fra forskellige steder i partiet og mål med en skydelære. Varierer tykkelsen mere end 1 mm, får du problemer med at holde et plant gulv uden at kompensere med ekstra klæber.

Tjek farvekonsistens: Fliser fra samme produktion har ens farve, men fliser fra forskellige batches kan afvige synligt. Læg 8-10 fliser ved siden af hinanden i dagslys og sammenlign. Små variationer kan skjules ved at blande fliser fra forskellige kasser under lægningen, men store farveforskelle kan ikke skjules.

Isolering

Fugt er en dealbreaker: Isolering, der har været våd, er i de fleste tilfælde ødelagt. Mineraluld, der har opsuget fugt, mister sin isoleringsevne, fordi fibrene klumper sammen og luftlommerne forsvinder. Selv efter tørring genvinder mineraluld ikke sin fulde R-værdi. Kan du se misfarvninger, lugte mugg, eller mærke, at isoleringen er tungere end forventet, så lad den ligge.

EPS og XPS (flamingo og polystyren): Disse materialer tåler fugt bedre end mineraluld, men har andre problemer. Tjek for smuldring langs kanterne. Hvis materialet nemt brækker af i små kugler, er det nedbrudt og isolerer dårligere. Gul eller brun misfarvning kan betyde UV-skade eller kemisk nedbrydning. Tryk på overfladen: EPS og XPS skal føles fast og ensartet. Bløde områder er komprimerede og har lavere isoleringsværdi.

Tykkelsen bestemmer ydelsen: R-værdien af isolering afhænger direkte af tykkelsen. Mål den faktiske tykkelse, ikke hvad sælgeren siger. Komprimeret mineraluld, der oprindeligt var 200 mm, men nu kun er 150 mm, isolerer som 150 mm. Når du sammenligner prisen på brugt isolering med ny, så regn på den faktiske tykkelse, du får, ikke den oprindelige.

Stål og metal

Overfladisk rust vs. strukturel tæring: Overfladisk rust på stål er normalt og kan slibes af. Det reducerer ikke styrken nævneværdigt. Strukturel tæring er noget helt andet: hvis du kan stikke en skruetrækker ind i stålet, eller hvis tværsnittet er synligt reduceret, er bæreevnen kompromitteret. Tjek specielt de steder, hvor vand har kunnet samle sig: underflanger på I-profiler, bunden af HEB-søjler, og samlinger.

Mål dimensionerne: Brug en skydelære til at måle godsstykkelse på rør, profiler og plader. Sammenlign med standardmål for den pågældende profiltype. Har et IPE 200-profil en flange, der er tyndere end de nominelle 8,5 mm, er der tæret materiale væk. Ved bærende konstruktioner er det forskel på 8,5 mm og 7 mm.

Identificér stålkvaliteten: Mange stålprofiler har markeringer præget eller malet på overfladen. Kig efter betegnelser som S235, S275 eller S355, der angiver flydespændingen. Uden mærkning kan du ikke vide, hvad du har, og en ingeniør må teste det, før det bruges i bærende konstruktioner. Stål fra nedrevne industribygninger er ofte S235, mens nyere konstruktionsstål typisk er S355.

Tagsten

• Løft og vej: er de tungere end normalt? Det kan betyde fugtoptagelse
• Bankeprøve: klar lyd = godt. Dump lyd = mulig frostskade
• Visuel inspektion: revner, afskallinger, glasurskader
• Stabilitetstest: kan de ligge stabilt på en flad overflade?

VVS og sanitet

• Tæthedsprøve: fyld med vand og vent. Lækager?
• Emaljeskader: hakker i porcelæn eller emalje er kosmetiske, men kan forværres
• Tilslutninger: passer rør og fittings til moderne standarder?
• Ventiler og pakninger: billigst at udskifte forebyggende

Hvornår bør du undgå genbrugsmaterialer?

Der er situationer, hvor nye materialer er det bedste valg:

• Eternitplader og vinyl-asbest fliser fra før 1988 kan indeholde asbest
• Isolering der har været udsat for fugt over længere tid
• Elektriske komponenter der ikke lever op til moderne sikkerhedsstandarder
• Bærende elementer uden dokumentation for styrke
• Materialer med synlig skimmelsvamp eller råd

Professionel vurdering

Ved større investeringer eller materialer til bærende konstruktioner kan det betale sig at få en professionel vurdering. En bygningssagkyndig eller ingeniør kan vurdere materialets bæreevne og restlevetid.

Køb med dokumentation

På Byggebørsen finder du materialer fra verificerede sælgere, med anmeldelser og mulighed for at stille spørgsmål via sikker beskedudveksling. Materialer med materialepas er markeret, så du kan se, hvad der er dokumenteret.

Kilder og referencer

Denne artikel er baseret på offentligt tilgængelige informationer fra følgende kilder:

• Teknologisk Institut, Vejledning til materialepas
• Teknologisk Institut, Materialepas for genbrugte byggematerialer
• Bolius, Guide til genbrugsmaterialer
• Materialepasset.dk
• Bygningsreglementet BR18